Del 1:

At medvirke i Havørredens Hemmeligheder har været - og er fortsat -  en af de bedste og mest lærerige oplevelser i mit fiskeliv.

Filmene har gjort mig meget klogere på havørreden. Gjort mig til en bedre havørredfisker, og ikke mindst givet mig nogle af mine bedste fiskekammerater og oplevelser på kysten.

Lad mig her dele nogle af de minder, jeg har fra de mange år.

Niels Vestergaard har allerede i sin artikel så fint og sandfærdigt fortalt om forhistorien og starten på filmprojektet.

Thomas Hansen og Niels var godt i gang, da jeg hørte om det første gang, og de havde allerede fremragende optagelser i hus. De manglede dog at fange en ordentlig fisk til deres fluefilm.

”Ingen problem - den kan jeg sagtens skaffe” meldte jeg kækt ud.

De tog mig på ordet, og jeg fik frie hænder til at planlægge en filmsession med en stor fluefisk som mål. Selvfølgelig havde jeg en ide om, hvor der kunne være en god fisk, men som altid med havørreder, var der en vis usikkerhed forbundet med projektet.

Skæbnen ville dog, at det lykkedes at fange og filme en flot scene med en stor flueørred som planlagt (og forudset..!). Den scene kan du se i slutningen af HH 2. Et par dage efter gentog vi succesen, og fik flotte billeder i kassen i dagens første lys på revet ved Horseklint på Fyns Hoved. Det var da pærelet at lave de dersens havørredfilm syntes jeg.  Begge fiskene huggede for øvrigt på en, dengang, ukendt lyserød rejeflue som jeg var begyndt at fiske med. Senere blev den døbt Pattegrisen – måske har du hørt om den.

3 -4 fisketure senere havde jeg udfyldt min rolle til HH2 – den første fluefilm. Thomas og Niels havde inden da brugt noget mere tid.  Rigtig MEGET mere har jeg senere erfaret. Efterhånden som årene er gået, har de afsløret mere og mere omkring starten og deres mange vilde forsøg med at optage havørreder under vandet.

Et af de bedste jeg har hørt om, var da Thomas købte GULP orme for en national formue. Strøede dem på bunden og klistrede dem fast til undervandskameraets fod, i troen på at det kunne lokke havørreder til. Hvilket det bestemt ikke gjorde….!

Alt var nyt

I det hele taget så bar starten præg af at alt var nyt: filmteknikkerne, udstyret, ideerne og visionerne. Ingen havde gjort det før, og utallige hjemmelavede løsninger skulle opfindes. Dertil skal lægges at hverken Thomas eller jeg var (eller er.. ) kamerafolk. Så Niels kunne ikke bruge os til noget omkring alt det tekniske - Vi er jo bare havørredfiskere.

Der var heller ikke rigtig nogle at spørge direkte til råds. Projektet var ret hemmeligt. Der, i midt 00’erne var der mange der havde en drøm om at gøre fiskefilm til deres levebrød. Og skal man leve af film der skal sælges på det danske marked, så skal der kysthavørreder i kassen. Punktum.

Mange af Niels’ ”konkurrenter” jagtede også havørreder. Flere jagtede dog ikke havørredens hemmeligheder men mere Niels Vestergaards hemmeligheder, og jeg fik rigtig mange henvendelser om, hvordan han dog lavede de film. Niels, Thomas og jeg havde dog lavet en musketér ed, og alle holdt tand for tunge. Vores dyrekøbte erfaringer var ikke til salg.

Niels’  geniale Storm P. løsninger med sit kameraudstyr har skabt meget af HH filmenes succes – men den helt store hemmelighed ligger slet ikke der, men derimod i hans ukuelige ro og grænseløse tålmodighed.

Jeg har fisket talrige dage med Niels stående stille i vandet bag mig i 8 – 10 timer i træk uden at havørreden kom, og uden vi fik så meget som et minuts film i kassen. Når jeg endelig sidst på dagen rullede ind og sagde stop, så smilede han bare, spolede båndet tilbage (det gjorde man i starten) og forsøgte at opmuntre mig til næste dag, hvor det hele startede forfra. Jeg vil tro at 10 minutters færdig film i gennemsnit kostede os mindst 20 timers optagelser.

De tre på tur

Samarbejdet mellem Thomas, Niels og jeg var selvfølgelig også nyt under de første film. Thomas og undertegnede fandt lynhurtigt sammen. Vi var jo lige tossede med havørredfiskeri, og vores filosofi og tilgang til det var fuldstændig ens.

En fiskedag er først god når vi har fanget en havørred. Dobbelt så god hvis vi fanger 2 og 10 gange så god hvis vi fanger 10…!

Det handler derfor for os om at komme ud over stepperne. Konstant effektivisere vores fiskeri og fange flest mulige fisk. Det er helt sikkert den tilgang til vores havørredfiskeri  som Niels kunne se film muligheder i. God film tager dog tid, kræver ro, masser af forberedelse og eftertanke. Lige netop alt det som Thomas og jeg havde det sværest med.

De første film år var vi udfordret af vores forskellige tilgange til opgaven. Jeg husker hvordan Thomas efter en lang forårsdag under optagelserne til HH1 endelig får en havørred. Han kroger, fighter, lander og genudsætter den på præcis 16 sekunder og kroger en ny fisk i det 18. sekund kastet efter (Niels har filmet det hele, derfor det nøjagtigt tidsforløb). 

En helt normal procedure når der fiskes efter stimefisk i fjorden. Da gælder det i den grad om at være hurtig og holde sig til. Og er der noget Thomas er dygtig til, så er det at holde sig til når der er havørreder i vandet. Men 18 sekunder er jo håbløst for én filmmand der gerne vil have det hele med fra flere vinkler, forskellige lyssætninger og gerne et par kommentarer undervejs fra fiskeren også. Thomas fik "kæmpe skældud" af Niels, og fightede de næste mange fisk meget langsomt, og kaster den dag i dag aldrig uden at have fået lov af Niels først!

Jeg er et dampbarn med en fluestang i hånden

Selv var jeg ikke bedre i starten. Det må være hårdt at være kameramand og halse henad stranden efter mig. Jeg bliver jo nærmest som et dampbarn når jeg får en fluestang i hånden og kommer til kysten.

Lyset er ofte bedst til at filme om morgenen, men hvis vi skulle fiske og filme en hel lang dag, nægtede Niels katagorisk at starte tidligt om morgenen - det var for hårdt for kameramanden.

Det kunne jeg ikke leve med. Så jeg kørte ofte i forvejen. Fiskede alene nogle pladser, og fangede ofte fine fisk, inden Niels stødte til. Fisk som af gode grunde ikke kom med i filmene. Fuldstændigt tåbeligt – det svarer til at Brødrene Price tog deres steg ud af ovnen og åd den inden kameramanden var klar til at optage dagens TV køkken…!

I dag har vi lært af erfaringerne, og vi tager faktisk sjældent ud alle tre på en gang. Niels har svært ved at styre både Thomas og jeg på samme tid. En af gangen holdt i stram snor går dog ganske godt.

Nu kan jeg også drage ud et par dage før en filmdag, og fiske de pladser vi skal filme på, men så er det med en flue uden krog, blot for at teste om der er fisk på pladsen. Jeg kan i dag heller ikke drømme om at tage et eneste kast før Niels er klar.

Det lærte jeg på den hårde måde. Niels og jeg havde lånt huset på spidsen af Enebærodde 3 dage i juni. ”En sikker plads på den årstid” havde jeg solgt den på. Havørrederne havde dog ikke hørt om det. Vi fiskede og filmede i vildskab fra morgen til sen aftende første to dage, men fangede ingenting, og dermed kom der ikke noget på bånd.

Midt på 3. dagen var vi begge dødtrætte. Niels ville lige have en lur inden vi drog hjem. Jeg foreslog dog at vi i stedet lige kunne gå ned og fiske den fjerneste pynt en gang til. Niels valgte selvfølgelig sin morfar på sofaen. Jeg kunne jo bare hente ham hvis der skete noget.

I første kast huggede en flot havørred. Se - det var sådan set ok. En kalkuleret risiko om man så må sige. Nu var det vel bare at spæne op og hente Niels. Havørreder er jo sjældent alene. Men jeg kunne jo ikke styre det. Tog et par kast mere og fangede yderligere 2 fine fisk inden jeg vækkede fotografen. Da vi endelig atter var på plads, den ene af os noget søvndrukken, den anden helt oppe og støde, så var pynten selvfølgelig udfisket og ingen fisk viste sig. Niels gik i seng igen, og var IKKE munter da vi kørte hjem. Jeg var flov i et halvt år efter…

Den og andre oplevelser har sat sit præg. I dag er jeg nærmest også helt flov når jeg oplever noget spændende eller fanger en fin fisk på en privat tur. Havde vi dog bare fået det med på film - er ofte min første tanke.

Claus blev spurgt om ikke han kunne fange en pæn fisk til fluefilmen. Det kunne han.

Det blev afslutningscenen i Havørredens Hemmeligheder 2.

Undervandsoptagelse fra Havørredens Hemmeligheder 4, hvor vi ser havørreder jage i sværme af mysis.

De første ture var vi alle tre afsted sammen. Her fisker Thomas i baggrunden, medens Claus brillerer med en flot fluefisk.

Claus er et "dampbarn" når han får en fluestang i hånden. Der skal prøves mange fiskepladser i løbet af en fiske/filmdag

3 filmdage i huset på Enebærodde, og vi fik bare en chance. Den glippede - kameramanden var for træt.