Filmens Fluer I filmene Havørredens Hemmeligheder 1 og 2 benyttes en række forskellige fluer. Der er ikke tale om særlige specielle fluer, men fluer som har vist sig at være effektive i nogle af de fiskesituationer man ser i filmene. Her er en kort gennemgang af fluerne, og ved de fleste er der tillige mønster- og bindebeskrivelse: Børsteorm - 2 kroge Denne fremragende børsteormeefterligning er en flue som Claus Eriksen benytter meget. I ekstramaterialet til filmen "Kystflue og Havørred" ser vi bl.a. præcis hvordan han binder denne flue. I filmen Havørredens Hemmeligheder 2 Kystflue ser vi Thomas Hansen benytte denne flue til fjordfiskeri om foråret.
Først monteres tungstenskuglen på den forreste krog. De to kroge er samlet med en stump Fireline 0,17 mm. 3 stk tråde af kaktus-chenille er flettet omkring krogene og Fireline-stykket. Kroge: Kortskaftede saltvandsbestandige kroge str. 6 Krop: Brun Kaktus-chenille str. large Hale: Brun marabou Hoved: Tungstens kugle Børsteorm - forlænget Denne børsteormflue ser vi Thomas Hansen benytter i Havørredens Hemmeligheder 1 Kystspin. Han fisker den efter et bombardaflåd på fjorden en tidlig forårsdag.
Fluen er ikke belastet. Den er forlænget med et stykke ståltråd, som bagkroppen er viklet omkring. Krog: Streamerkrog str. 6 Krop: Kaktus-chenille str. small Hale: Brun marabou Honey Shrimp I Havørredens Hemmeligheder 1 har Thomas Hansen stor succes med denne flue. Her fisker han den efter et Bombardaflåd, men den er mindst lige så effektiv fisket på fluestang. Fluen har stor lighed med en reje og den især effektiv når den fiskes med hurtige ryk og den får tid til at synke. Fluens ophavsmand er Henrik Agerskov Jensen, og han har været innovator af mange gode kystfluer.
Fluen kan købes i de fleste grejforretninger. Det er en forholdsvis svær flue at binde. Der findes en god mønster- og bindebeskrivelse på kystfluefiskeren.dk af Jan Damslev > Oland Spey Shrimp - pink  Den kaldes også "Pattegrisen" på grund af dens lyserøde farve. Det er Claus Eriksens variation over Morten Ølands Spey Shrimp. Det er en stor levende rejeflue. Når den synker ligner den virkelig en reje, og når den fiskes hurtigt, har den en levende, hoppende gang i vandet. Claus fortæller her om bindemønster- og bindeteknik: Krog: Partridge CS 54 str. 6 Tråd: Lys pink 6/0 Belastning: Tynd strimmel tungsten plade Hale: Lyse tealfjer 1. Følehorn: 2 hvide hackelstammer strippet for fibre Hale hackel: Speyhackel farve salmon pink 2. Følehorn: To lange pink ultrahair Øjne: Fly-eyes på stilke Rib: Nylon line ca. 0,15 mm. Kropshackel: Speyhackel farve salmon pink Krop: SLF saltwater dubbing farve shell pink Rygskjold: Lys pink Antron garn Final Shrimp Dette er den rejeflue Thomas Hansen oftest benytter.
Det er vigtigt at kaktus-chenillen klippes til, så den får en konisk rejeform, inden hacklet vikles om kroppen. Krog: Kamasan B175 str. 6 Krop: Kaktus-chenille Clear Øjne: Plast str. medium Hale: Fibre fra brun hackelfjer Følehorn: Isbjørn Hackel: Brun hackefjer

Hindsholmfluen
Fluen er en lille fiskeimitation som Thomas Hansen har udviklet. Den er en god efterligning af en kutling. Han fisker den oftest i små størrelser - str. 6, 8 eller 10. I filmen Havørredens Hemmeligheder 1, ser vi han bruger den efter et Bombardaflåd, men den fungerer naturligvis også glimrende på en fluestang.Kuglekædeøjnene monteres på undersiden af krogen. Angora garnet skal børstes godt så fluen får fylde og gennemsigtighed. Det brune fronthackel skal ligge fladt hen over kroppen. Krog: Kamasan B175 str. 6-10 Krop: Hvidt angora garn Øjne: Kuglekædeøjne Hale: Angora garn + 2 flash fibre Hackel: Brun hacklefjer Rejeophænger Thomas Hansen benytter ofte en lille lys rejeflue som ophænger når han fisker med to fluer på forfanget - fluen benytter han både på fluestang og når han fisker bombarda flåd og flue.
Det er en lille pjusket flue som har stor lighed med Grå Frede. Fluen har ingen belastning. Krog: Kamasan B175 str. 8 Krop: Grizzly Marabou Hale: Grizzly Marabou + 2 flashfibre Hackle: Grizzly hacklefjer Bindetråd: Hvid Natrørfluen Det er en forholdsvis stor flue. Den kan fiskes på fluestang, men i Havørredens Hemmeligheder 1 Kystspin ser vi Thomas Hansen fisker den efter et bombardaflåd om natten. Det er en effektiv natflue som skal fiskes helt oppe i overfladen. Den imiterer en lille tobis. Den kan laves flere størrelser. De mindre fungerer også i de lyse timer, hvis der er uro i vandet.
Lysperlen monteres løst på linen foran fluen. Den skal oplades for hvert tredje kast med en lille lommelygte. Først limes ca. 1.5 cm rød gummislange fast i den ene ende af røret. Der skal bindes en hårvinge ind på hver side af røret. Krog: Kamasan trekrog str. 10 Krop: Klart plastrør 4 - 5 cm Vinge: Sort egernhale Hale: Rød gummislange Bindetråd: Sort Blå og hvid Børsteorm I forårsmånederne benytter Thomas Hansen ofte imitationer af børsteorm. Både den hvide, og den blå børsteorm flue er fluer som efterligner børsteorm, men som havørrederne uden tvivl også vil tage for at være en reje eller en lille fisk - helt afhængig af hvor, og hvordan den fiskes. Disse to fluer er gode universalfluer.
Fluerne er meget enkle og meget lette at binde. De består blot af hale og krop. Krog: Kamasan B175 str. 4 Krop: Hvid el. blå kaktus-chenille Hale: Marabou hvid/grå Bindetråd: Hvid
Mange af fluerne her benyttes af Thomas Hansen i filmene - du kan læse mere på hans hjemmeside thomashansen.biz Disse fisketips var fra filmen "Havørredens Hemmeligheder 1 og 2".
 

© Copyright. Fotos, illustrationer og tekst fra disse sider, må ikke kopieres og benyttes uden Niels Vestergaards samtykke. |